 |


|
 |

|
| |
Problemet med religion
Tag
jer i agt for at leve jeres liv på religiøs "mad"1
|
Download
The Words
to your computer
I
har allerede helt glemt de fem brød, der bespiste fem tusinde,
med tolv kurve i overskud, eller de syv brød der bespiste fire
tusinde og alt det, der var til overs. Men jeg taler ikke til
jer om jordisk mad. Nej, jeg er kommet for at advare jer mod at
leve på deres ideer og falske undervisning, der markedsfører religion.2
Det
er til ingen nytte, at sådanne mennesker tilbeder mig, når de
fører en lære, der bare en menneskelig opfindelse. De har så travlt
med at holde fast på deres egen overtro, at de har glemt Guds
bud.3
Tag
jer i agt for falske lærere, der står foran jer i fåreklæder.
Under deres forklædning skjuler der sig en glubsk ulv. De følger
deres virkelige leder, Djævelen, og gør hvad han vil. Han var
en morder fra begyndelsen og fortalte aldrig sandheden, for der
findes ikke sandhed i ham. Når han lyver, taler han af hjertet,
for han er en løgner og løgnens fader.4
Til
disse svindlere, der gør sig selv til jeres dommere, siger jeg:
Dom over jer. Falske religiøse ledere og lærere, hyklere! I stænger
døren til Himmeriget, spærrer vejen for dem der gerne vil ind.
I går ikke selv derind og blokerer vejen for dem, der længes efter
at gå ind. I stjæler fra fattige enker, og så, for at skjule jeres
sande hensigt, kommer I med lange fromme bønner. I skal arve en
stor fordømmelse.
I rejser over land og rige for at hverve en tilhænger, og når
personen er vundet, så gør i den til dobbelt så meget et helvedes
barn, som I selv er.
I
prædiker: "Templet er ikke vigtigt. Det vigtige er templets skatte!"
Hvad
er størst? Guldet i skatten eller templet der helliggør guldet?
Og
I siger: "Alteret er ikke vigtigt, men gaven på alteret er vigtig."
I
er både dumme og blinde. Hvad er størst? Gaven på alteret eller
alteret der helliggør gaven?
Den,
der ærer alteret, ærer det og alt på det. Og den, der ærer templet,
ærer ham, der bor indenfor dets mure. De, der ærer himlen, ærer
Guds trone, og ham som sidder på den.
I
laver ceremonielle ofre af mynte og urter, der vokser foran jeres
huse. Samtidig glemmer i det der vejer tungere i loven: Dom, barmhjertighed
og tro, det I burde bekymre jer om.
I
kan ikke se ud over jeres næsetip. I sier myggen fra jeres vin,
men sluger kamelen. I renser ydersiden af jeres kopper og skåle,
mens indersiden forbliver dækket med et tykt lag afpresning og
skidt fra umådehold. Hvor blinde kan I være? Tag jer først af
det indre rod, så er ydersiden også ren.
I
falske lærere! I jeres hykleri er I ikke bedre end hvidkalkede
grave, der ser pæne ud i det ydre, men inden i er fulde af død
og døde menneskers ben. I imponerer måske mennesker med jeres
ydre retfærdighed, men inden i er I fulde af hykleri og synd.
Hvordan kan I tro, I der lever for jeres kollegers ros og aldrig
søger den ros, der kommer fra Gud alene?5
I
bygger monumenter for profeterne og lægger blomster på de retfærdiges
grave og siger: "Hvis vi havde levet på vore forfædres tid, så
ville vi aldrig have tilladt, at deres uskyldige blod blev udgydt."
Indse
dog jeres inkonsekvens! I er børn af dem, der slog profeterne
ihjel, og I overgår jeres forfædre i deres gerninger.
I slanger, generation af ormeyngel, hvordan vil I undgå Helvedes
fordømmelse? Se, jeg vil sende jer profeter og vise mænd og lærere.
Nogle af dem vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil i slå og
forfølge fra by til by.6
Hvilket
hykleri! Esajas havde ret, da han profeterede om jer og sagde:
"Dette folk henvender sig til mig med munden, og ærer mig med
deres læber, men deres hjerter er langt fra mig."7
I
retfærdiggør jer over for jeres forsamlinger, men Gud kender jeres
hjerter. Det. der er højt agtet hos mennesker, er frastødende
i Guds øjne.8
Giv
agt: Mange vil komme fra øst og vest og sidde sammen med Abraham,
Isak og Jakob i Himmeriget. Men de der skulle have gået ind i
riget vil blive forvist til mørket udenfor. Med mindre jeres retfærdighed
overgår pseudoretfærdigheden hos de såkaldte religiøse, så kommer
I aldrig til at sætte fod i Himmeriget.9
|
| |
| Lyset
der har oplyst verden
Jeg
er kommet for at være et lys for verden, så at enhver der tror på
mig ikke skal forblive i mørke. Jeg er lyset, der har oplyst verden;
de, der følger mig, skal aldrig igen vandre i mørke, men leve deres
liv i lyset.1
Her står den
egentlige prøve, at et så strålende lys er kommet ind i denne mørke
verden. Alligevel elsker jordens indbyggere mørket mere end lyset,
fordi deres handlinger er forblændet af selviskhed og grådighed.
Sådan forholder det sig, dem, der giver deres liv til ondt, hader
sandhedens lys, de er bange for at deres handlinger vil blive afsløret
og fordømt, mens de, der gør sandheden, frit kan gå ind i lyset,
så deres handlinger kan ses, for deres gerninger behager Gud.2
Engang gik I
ud i ørkenen for at se en profet, Johannes Døberen. Han vidnede
om sandheden for jer. Han var et brændende og skinnede lys, og I
var villige til at glæde jer over hans lys, i det mindste for en
tid. Men mit vidnesbyrd er større end Johannes´, den gerning, som
min Fader har givet mig at fuldføre, og som jeg gør, beviser, at
han har sendt mig.
Hvis jeg ikke
gør min Faders gerninger, så står det jer frit for ikke at tro.
Men hvis jeg gør hans gerninger, selv om I ikke tror på mig, så
tro dog på gerningerne, jeg gør, så I må kende og tro, at Faderen
er i mig og jeg i ham. Jeg må gøre hans gerninger, der sendte mig,
mens det er dag, for natten nærmer sig hurtigt, hvor ingen vil være
i stand til at arbejde.3
Legemets lampe
er øjet. Hvis dit øje er sundt, så vil hele dit liv være fyldt med
lys, men hvis dit øje er optaget med ondt, så bliver hele dit liv
inficeret med mørke, og hvis det, der oplyser dit liv, er mørke,
hvor stort og frygteligt bliver så ikke det mørke.4
Findes der ikke
mindst tolv timers dagslys? Hvis I vandrer om dagen, så snubler
I ikke, på grund af det naturlige lys omkring jer. I vandrer derimod
om natten, så I falder, fordi der ikke er noget lys til at lede
jer. Tro på lyset, så I kan blive "lysets børn". I skal vandre mens
I har lyset, for mørket falder hurtigt på. De, der vandrer i mørke,
farer vild. Hvis den blinde leder den blinde, så ender det med,
at de begge falder.5
I tænder ikke
et lys for at sætte en vase over det, eller for at sætte det under
en seng, I sætter det på en lysestage, således at når I og jeres
gæster kommer ind i huset, så er der lys. I tænder heller ikke et
lys og sætter det under en kurv, nej, derimod sætter I det på en
lysestage, for at det skal lyse for alle i huset. Er I ikke klar
over at I er verdens lys? I er som en by, der er bygget på en bakke,
den kan ikke skjules. Lad jeres lys skinne klart for alle mennesker,
så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader, som
er i himlen. Det, I gør i det skjulte, bliver åbenbaret til sidst,
og det, der tilsyneladende er skjult, vil blive kendt vidt og bredt.
Det, jeg fortæller jer privat, skal I proklamere offentligt, og
det I hører Ånden hviske, råb det ud fra hustagene.6 |
| |
| Åbenbaringen
Tiden
er inde for Menneskesønnen til at blive åbenbaret og herliggjort.1
Jeg kom ikke
for at søge min egen ære, men der er én, der prøver at ophøje mig,
og han er dommer over dem, der forkaster mig.2
Det står skrevet
i jeres jordiske love, at et samstemmende vidnesbyrd fra to vidner
er sandt. Således vidner jeg om mig selv, og faderen, som har sendt
mig, vidner også om mig. Jeg ved, at det vidnesbyrd, han har givet
om mig, er sandt. Derfor har jeg ikke brug for nogen jordisk autoritets
anbefaling.3
Den, der kun
taler sine egne ideer, gør det for at få æren selv. Men den, der
arbejder for at ære og herliggøre, den der har sendt ham, er sandfærdig,
og der er intet falsk i ham.4
Jeg er ikke
kommet til jer på egne vegne, men er blevet send af den ene, som
er sandheden. Jeg er ikke kommet ned fra himlen for at gøre min
egen vilje, men Faderens vilje, som har sendt mig. Derfor blev jeg
født og kom ind i verden, for at være et levende vidnesbyrd om sandheden.
De, der elsker sandheden, følger mig.5
Jeg og min Fader
er ét. Jeg er kommet til jer i hans navn, for at I skal have liv,
og at I må få det i overflod.6
Al autoritet
er givet til mig både i himlen og på jorden. Jeg giver jer evigt
liv, nøglerne til Himmeriget og magt over al fjendens magt. Så lad
ikke jeres hjerte være bekymret eller bange, min fred giver jeg
jer, en fred der langt overgår, hvad denne verden er i stand til
at give. I skal kende sandheden, og sandheden vil sætte jer fri,
og hvis Guds søn sætter jer fri, så vil I virkelig være fri. Jeg
siger jer dette, så I kan tro og blive forvandlet.7
Dette er Guds
vilje, som har sendt mig: At alle, der ser Sønnen og tror ham, modtager
evigt liv, og hvis I tror på mig, så vil jeg oprejse jer på den
sidste dag. Tror I på Guds søn? Det er ham, der taler til jer.8
|
| |
| Det
levende ord
Faderen,
som har sendt mig, har instrueret mig i, hvad jeg skulle sige til
jer. Jeg ved, at disse ord fører til evigt liv, så hvad han siger,
jeg skal sige, det gør jeg.1
De ord, jeg
taler til jer, er ikke mine egne, men kommer fra Faderen, der har
sendt mig. De, der hører de ord, jeg taler og tror på ham, som har
sendt mig, får evigt liv. De fortabes ikke, men går fra død til
liv.2
Hør! Timen kommer,
ja, er allerede kommet, hvor de døde skal høre Guds søns røst, og
enhver, der hører hans røst, skal leve.3
I søger i de
gamle profetiske skrifter, fordi I længes efter at finde evigt liv.
Selv om de vidner om mig, så tøver I med at komme til mig, så I
kunne finde livet, I søger.4
Selv om han
ikke har vist sig for jer personligt eller hørligt har talt til
jer, så har Faderen vidnet om mig. Men ved at nægte at tro på mig,
den Faderen har sendt til jer, så lukker I ørerne for at høre Guds
stemme.5
Hvordan kan
det være, at I siger, når det gælder den, som Faderen har udvalgt
som sin egen og sendt ind i verden: "Han taler bespotteligt, fordi
han siger: "Han er Guds søn"?6
Nu siger jeg
til jer: Jeg er vejen, sandheden og livet, ingen kan komme til Faderen,
uden jeg præsenterer ham. Kun Ånden giver liv. Jeres jordiske legeme
ældes og svigter til sidst, men de ord, jeg taler til jer, er ånd
og liv.7
Jeg dømmer ikke
dem, der hører disse ord og ikke tror, for jeg er ikke kommet for
at dømme verden, men for at frelse den. Men tag jer i agt, for dem,
der forkaster mig og mine ord, vil blive stillet til regnskab. Sandheden,
som jeg har talt, vil være jeres dommer på den sidste dag.8
Det er sikkert,
at himlen over jer og jorden under jeres fødder vil forsvinde en
dag, men de ord, jeg taler, vil aldrig forgå.9 |
| |
| Faderen
Hvad
mener I om Jesus Kristus? Hvis søn er han?1
Ingen ved, hvem
der er Guds søn, undtagen Faderen i himlen, og ingen kan vide, hvem
Faderen er undtagen sønnen, og dem sønnen vil åbenbare ham for.
Indtil nu har I ikke kendt ham, som jeg gør, men jeg er kommet,
sendt fra ham til jer.2
Den, der har
sendt mig, er her sammen med mig. Han har ikke ladet mig alene,
for jeg gør altid, hvad der behager ham. Når I har set mig, har
I set Faderen, så hvorfor bliver I ved med at sige: "Åbenbar Gud
for os?" Tror I ikke, at jeg og Faderen er ét, og at Faderen er
ét med mig.3
Jeg og min Fader
er ét. Alt, hvad Faderen har, er mit. Jeg er kommet fra Faderen
til denne verden, jeg forlader denne verden igen og vender tilbage
til min Fader.4
For sønnen kan
ikke gøre noget af sig selv, men gør kun hvad han ser, Faderen gøre.
Faderen elsker sønnen og har åbenbaret sin universelle plan for
ham, og I skal se større mirakler, end dem I allerede har set. Som
Faderen oprejser de døde og giver nyt liv, således vil sønnen give
nyt liv, til hvem han vil.5
Jeg kan ikke
gøre noget af mig selv, jeg dømmer kun, som Gud leder mig, og mine
veje er fuldkomne, fordi jeg ikke søger min egen vilje, men Faderens
vilje som har sendt mig. Som Faderen har magt til at give liv, så
har sønnen livets gave og er blevet givet autoritet til at dømme,
fordi han er Messias, Menneskesønnen.6
Jeg har sagt
dette fra begyndelsen: Der er så meget i jeres liv, som jeg kunne
fordømme, men jeg er kommet med et andet budskab, der er givet mig
af den, der er sandheden. Det er budskabet, jeg taler til verden.7
Når I til sidst
ophøjer Menneskesønnen (på korset), så ved I, hvem jeg er, det går
op for jer, at jeg ikke gjorde noget efter min egen plan eller autoritet,
men gav jer de ord, som min Fader befalede mig at proklamere.8 |
| |
| Den
gode hyrde
Frygt
ikke, du lille flok, det er Faderens lyst at give jer riget.1
Jeg er den gode
hyrde. Jeg kender min flok, og de kender mig, ligesom Faderen kender
mig, og jeg kender Faderen. Jeg er villig til at give mit liv for
fårenes skyld. Mine får kender min røst. Jeg kender hver enkelt
ved navn, og de følger mig. Jeg giver dem evigt liv. De bliver aldrig
tilintetgjort, og ingen kan rive dem ud af min hånd. Min Fader,
som gav dem til mig, er større en noget rige og magt, og ingen magt
er i stand til at rive selv det svageste af mine får ud af hans
mægtige hånd. Dog er der mange får, der tilhører mig, som er udenfor
folden, dem må jeg også samle. De vil også fryde sig ved lyden af
min stemme og vil blive en del af en stor flok, med en hyrde til
at tage sig af dem nat og dag.2
Han, der går
ind af fordøren til folden, er fårenes hyrde. For ham åbner dørvogteren
døren, og fårene glæder sig ved lyden af hans stemme. Han kalder
hver enkelt ved navn og fører dem ud på grønne enge. Når han fører
fårene ud på græsning, så går han foran dem. De følger ham, trøstet
ved de ord han taler. De vil ikke følge en fremmed, i stedet vil
de løbe bort ved lyden af en ukendt stemme.3
Jeg er den
gode hyrde, som giver mit liv for fårene. Lejesvenden er ikke en
ægte hyrde. Han passer ikke fårene, som var de hans egne, når han
ser ulven komme, så løber han og efterlader fårene ubeskyttede.
Ulven fanger dem, og de spredes.
Jeg er døren
til fårefolden. De, der forsøger at komme ind i folden ad nogen
anden vej, er ikke andet end tyve og røvere. Mange bedragere er
kommet før mig, men fårene hverken kendte eller fulgte dem. Jeg
er døren. Gå ind ad denne dør, og du vil være i sikkerhed, fri til
at gå ind og ud og finde føde.5
Denne jord er
plaget af umættelig korruption, død og destruktion, men jeg er kommet
for at vende denne frygtelige strøm. Jeg er kommet, for at I skal
opdage livets sande mening og blive velsignet.6 |
| |
| Føde
for sjælen
Der
står skrevet: "Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert
ord der går ud af Guds mund."1
Jeg er livets
brød, hvis I kommer til mig, skal I aldrig sulte åndeligt igen,
og hvis I tror på mig, skal I aldrig tørste åndeligt igen. Stå op!
Grib fat i det levende brød, der er kommet ned fra himlen, hvis
I spiser dette brød, skal I leve for evigt. Livets brød, som jeg
tilbyder jer, er mit liv, som jeg giver for verdens liv. Jeg er
livets brød kommet ned fra himlen, så I kan feste på åndelig føde
og derfor modtage åndeligt liv og ikke dø.2
I bruger al
jeres energi på mad, der forgår, tag i stedet for at søge efter
mad, der varer evigt. Det er den mad, jeg længes efter at give jer,
for det har Gud fader givet mig magt til.3
I har hørt,
hvordan jeres forfædre spiste manna i ørkenen, men det er længe
siden, og de er døde. Moses kunne ikke give dem det sande brød fra
himlen, som min Fader tilbyder jer. For Guds brød er ham, der er
kommet ned fra himlen og giver liv til verden.4
Hvis I forstod
Guds gave, så ville I bede mig om at give levende vand også, for
den, der drikker almindeligt vand, vil snart tørste igen, men den,
der drikker af det vand, som jeg giver, vil opdage en kilde, der
udspringer indefra, som strømmer over med evigt liv.5
Tørster I åndeligt?
Så kom til mig og drik, for den som tror på mig, som der står skrevet:
"Fra hans indre skal der strømme floder af levende vand."6 |
| |
| Problemet
med religion
1) Matthæus 16:6. 2) Markus 8:18-21. 3) Markus 7:7-9. 4) Matthæus
7:15, Johannes 8:44. 5) Matthæus 23:13-28, Johannes 5:44. 6) Matthæus
23:29-34. 7) Matthæus 5:7-8, Esajas 29:13. 8) Lukas 16:15. 9) Matthæus
8:11-12. 5:20.
Lyset der
har oplyst verden
1) Johannes 12:46, 8:12. 2) Johannes 3:19-21. 3) Johannes 5:33,
35-36, 10:37-38, 9:4. 4) Matthæus 6:22-23. 5) Johannes 11:9-10,
12:35, Matthæus 15:14, Johannes 12:36. 6) Lukas 8:16, Matthæus 5:14,
16, Lukas 8:17, Matthæus 10:27.
Åbenbaringen
1) Johannes 12:23. 2) Johannes 8:50. 3) Johannes 8:17-18, 5:32,
24. 4) Johannes 7:18. 5) Johannes 7:28, 6:38, 18:37. 6) Johannes
10:30, 10:10, 9. 7) Johannes 10:28, 14:27, 8:32, 36, 15:11. 8) Johannes
6:40, 9:35, 37.
Det levende
ord
1) Johannes 12:49-50. 2) Johannes 14:24, 5:24. 3) Johannes 5:25.
4) Johannes 5:39-40. 5) Johannes 5:37-38. 6) Johannes 10:36. 7)
Johannes 14:6, 6:63. 8) Johannes 12:47-48. 9) Matthæus 24:35. Faderen
1) Matthæus 22:42. 2) Matthæus 11:27, Johannes 7:29. 3) Johannes
8:29, 14:9-10. 4) Johannes 10:30, 16:15, 28. 5) Johannes 5:19-21.
6) Johannes 5:19, 26-27, 30. 7) Johannes 8:25-26. 8) Johannes 8:28.
Den gode
hyrde
1) Lukas 12:32. 2) Johannes 10:14-15, 27-29, 16. 3) Johannes 10:2-5.
4) Johannes 10:11-12. 5) Johannes 10:7, 1, 8-9. 6) Johannes 10:10.
Føde for
sjælen
1) Matthæus 4:4, 5. Mosebog 8:3. 2) Johannes 6:35, 48-51. 3) Johannes
6:27. 4) Johannes 6:49, 32-33. 5) Johannes 4:10, 13-14. 6) Johannes
7:37-38. |
|
 |
|