Lige fra Johannes Døberens tid og til nu, er Himmeriget gået frem med magt, og stort er det antal, som med iver og i desperation har grebet fat i dets sandhed!1

Himmeriget er som en bondes hvedemark, tilsået med god sæd. En nat, mens bonden sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs i hveden og stak så af. Da de første hvedeblade pressede sig op af jorden, viste ukrudtet sig også. Da bondens tjenestefolk så dette, gik de til ham og sagde med bedrøvelse i stemmen: "Herre, var det god sæd vi såede på din mark? Hvordan kan det så være, at der er så meget giftigt rajgræs?"

Bonden svarede: "En fjende må have gjort dette."

"Skal vi prøve at fjerne det?" spurgte tjenestefolkene.

"Nej," svarede bonden. "Hvis I trækker ukrudtet op, så trækker i også hveden op. Lad dem vokse sammen til høsten, når den tid kommer, vil jeg sige til høstfolkene: "Saml først ukrudtet i bundter og brænd det. Saml derefter hvede ind i min lade."

" Den, der såede den gode sæd, er Menneskesønnen. Marken er verden. Den gode sæd repræsenterer rigets børn, mens ukrudtet repræsenterer dem, der er bedraget af den onde. Fjenden, der såede ukrudt, er djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er englene. Ligesom det giftige rajgræs blev samlet og brændt i ilden, sådan vil det gå ved denne tids ende. Menneskesønnen vil sende sine engle, og de skal samle alt, der har fået menneskeheden til at snuble, og alle dem der lever lovløst udenfor hans rige, og vil forvise dem til et sted med gråd og pine. Så skal de retfærdige skinne klart som solen i deres Faders rige. Hvis I har øre at høre med, så lyt efter disse ord.2

Ethvert rige, der er i splid med sig selv, er dømt, og enhver by eller hus, der er i splid med sig selv, vil falde til sidst. På samme måde hvis Satan bekæmper Satan, så er han i splid med sig selv. Hvordan kan hans rige så bestå meget længere?

Man kan ikke tage Satans rige fra ham uden først at binde Satan. Hvis jeg kaster djævle ud og udfører tegn og undere som en af Satans allierede, ved hvilken kraft gør jeres børn så det samme? Lad dem være jeres dommer, de kan afgøre det spørgsmål for jer. Hvis jeg og jeres børn imidlertid kaster djævle ud ved Guds ånd, så er Guds rige kommet til jer.3

Har I aldrig læst i skrifterne: "Den sten, som bygmestrene har forkastet, er blevet den ærede hjørnesten, dette er Herrens værk og forunderligt i vore øjne?" Ser I, Guds rige vil blive taget fra jer, der hører og ingenting gør og blive givet til et folk, der arbejder på at frembringe frugt i deres liv.4

Tag jer i agt for hvordan i behandler dette budskab, for menneskers synder kan tilgives sammen med al deres bespottelse. Men der er ingen forligelse for dem, der ser ondt som godt og godt som ondt, der spotter mod Helligånden. Denne overtrædelse er evig. Giv agt på disse ord, for onde mennesker og prostituerede går ind i himmeriget før jer. Det har hørt kaldet til liv og har vendt sig til Gud. Fromme mennesker, på den anden side, har hørt kaldet og har med vilje vendt sig bort.5

Det er ikke ved igen og igen at sige: "Herre, Herre," at I kommer ind i himmeriget, men ved at gøre min Faders vilje, som er i himlen.

Hvad ville der ske, hvis i gik til et af byens fornemme huse sent om aftenen, efter at ejeren var gået i seng, bankede højlydt på og råbte: "Åbn døren, jeg vil ind?"

Husets ejer ville svare: "Gå din vej, jeg ved ikke hvem du er."

Hvis du fortsatte med at sige: "Men jeg har spist i samme restaurant som dig, og jeg har hørt dig undervise på gaderne," så ville han eller hun bare svare: "Få dette på det rene, jeg har sagt dig, at jeg ikke kender dig. Lad mig være i fred!"

På dommens dag vil mange komme og sige: "Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og kastet djævle ud i dit navn, og gjort mange underfulde gerninger i dit navn?"

Så bliver jeg nød til at fortælle dem: "Gå bort fra mig, jeg har aldrig kendt jer. I har levet hele jeres liv og gjort ondt."6

Jeg underviser jer med disse lignelser. Det er givet jer at kende himmerigets mysterier.7

Her er en historie, der illustrerer himmeriget. Der var engang en rig investor, der forberedte sig på at rejse til et fjernt land. Før han tog af sted, kaldte han tre medarbejdere til sig og lod dem få ansvaret for at styre sine investeringer, mens han var væk. Han gav fem konti til en, to mindre konti til en anden, og til den tredje gav han en lille konto. Han gav hver især ansvar i forhold til deres talent.

Den medarbejder, der havde fået fem konti, begyndte straks at købe og sælge, og inden længe havde han fordoblet disse investeringer og havde ti konti. Den anden medarbejder gjorde det samme. Han investerede de to konti, der var ham betroet, og han var også i stand til at fordoble deres værdi. Men den tredje medarbejder var frygtsom. Han lagde sin konto i en æske og begravede den i jorden. Der lod han den blive af frygt for, at den skulle gå tabt eller blive stjålet.

Mange måneder senere vendte den rige mand tilbage fra sin rejse. Straks tilkaldte han sine medarbejdere, for at de kunne gøre regnskab for, hvordan de havde forvaltet hans penge.

Den første medarbejder fortalte, hvordan han havde investeret de fem konti og nu havde ti. Til det sagde den rige mand: Det har du gjort godt og været trofast. Fordi du har været pålidelig med de fem konti, så vil jeg betro dig mange flere betydningsfulde konti. Du kan begynde i dag og glæde dig over ansvaret."

Så tilkaldte han den anden medarbejder, der sagde: "Du betroede mig to konti, og nu har jeg fire."

Da han hørte det, gentog den rige mand, hvad han havde sagt til den første medarbejder: "Godt gjort, du har været trofast med at styre to mindre konti. Jeg vil sætte dig over mange. Tag fat på din opgave med glæde."

Til sidst blev den tredje medarbejder tilkaldt. Han sagde: "Jeg har altid betragtet dig som en hård mand. Du samlet gevinst af andres penge, og derfor regnede jeg med at du bare ville tage, hvad jeg kunne vinde med min ene lille konto. Så jeg gravede den ned og lod den ligge der, indtil du kom tilbage."

Til dette svarede den rige mand: "Du tåbelige medarbejder. Du ved, hvordan jeg driver forretning. Du kunne i det mindste have sat pengene i banken, så de havde trukket rente. Du havde kun en konto i din varetægt, og du begravede den i jorden. Nu bliver også den taget fra dig og givet til den, der handlede vist. Der er intet tilbage til dig andet end sorg og ærgrelse."

I himmeriget, vil de, der bruger, det de har, lige meget hvor tilsyneladende ubetydeligt, fortsætte med at få mere og mere og have i overflod, men de, der handler i frygt eller er utro selv i små sager, vil til sidst miste alt.8

Et andet eksempel kan tages fra historien om en jordbesidder, som gik ud tidligt om morgenen for at leje arbejdere til sin vingård.

Da han fandt nogle egnede folk, blev han enige med dem om dagløn på en sølvmønt. Så sendte han dem til sin vingård. Senere på dagen, omkring klokken ni, vendte han tilbage til byen, og så en gruppe ledige arbejdere stå på markedspladsen, og han sagde til dem: "Gå hen og arbejd i min vingård, så skal jeg give jer en fair løn."

Ved middagstid vendte jordbesidderen tilbage til byen og igen klokken tre om eftermiddagen, hver gang ansatte han arbejdsløse til at arbejde i vingården. Til sidst, omkring klokken fem om eftermiddagen, tog han en sidste gang ind til byen. Der fandt han nogle få omstrejfende arbejdsløse. Han spurgte dem: "Hvorfor står I her, ledige hele dagen?"

De svarede: "Fordi ingen har lejet os."

Han sagde: "Af sted, jeg har stadig arbejde til jer i min vingård."

Da aftenen faldt på, sagde jordbesidderen til sin vingårdsleder: "Kald arbejderne ind fra vingården, og giv dem deres løn, begynd med de sidste og fortsæt til dem jeg ansatte først."

De, der blev ansat klokken fem den eftermiddag, trådte frem, og hver af dem fik en sølvmønt. Da de andre, der var ansat tidligere, så det, forestillede de sig, at de ville få mere. Da de trådte frem, så modtog de imidlertid også en sølvmønt hver.

Øjeblikkelig begyndte de at beklage sig til jordbesidderen: "De, der blev ansat sent i eftermiddags, har knapt nok arbejdet en time, og du har betalt dem samme løn. Vi har gjort det meste af arbejdet i de varmeste timer på dagen."

Men jordbesidderen svarede dem: "Venner, jeg har ikke gjort noget forkert overfor jer. Blev vi ikke enige om, at I skulle have en dagløn på en sølvmønt? Tag så, hvad der er jeres og gå. Jeg har valgt, at betale dem der blev ansat ved dagens slutning den samme løn som jer. Har jeg ikke lov til at bruge mine penge, som det passer mig? Er jeres øjne fulde af misundelse, fordi I ser mig være gavmild og venlig?"

Dette er også en lignelse om himmeriget, for jeg siger jer, de sidste skal blive de første, og de første de sidste. Mange er kaldede, men få er udvalgte.9

Himmeriget er som en skat, der lå begravet i en mark. En dag opdagede en mand den. Øjeblikkelig dækkede han den til igen. Med glæde solgte han alt, hvad han ejede, og regnede det kun for et lille offer, så han kunne købe marken til sig selv.10

De, der går ind i himmeriget, har ikke ladet nogle jordiske bekymringer holde dem tilbage. Som handelsmanden, der søgte hele sit liv efter en perle af stor værdi, så har de med glæde ofret alt for at få fat i den dyrebare skat - nyt liv, ny tankemåde, håb i denne verden og i den kommende.11

Himmeriget går frem efter guddommelig plan. Bonden sår sæd på sin mark, og når hans arbejde er gjort, går han i seng. Hver ny dag står han op, og arbejder til det bliver mørkt. Samtidig begynder den naturlige proces, sæden spirer og begynder at gro, en syntese så kompleks helt udenfor bondens forstand, først kommen en spinkel spire, så et lille strå, så moden frugt, indtil bonden tager sin segl, fordi høsttiden er kommet.12

Himmeriget er som et sennepsfrø sået i en mark. Selv om det er et af de mindste frø, så vokser der en stor plante op, der bliver næsten som et træ, et sted hvor fuglene kan bygge og finde ly. Det er som en lille smule gær, man bruger til at bage brød. Selv når man kommer det i en masse mel, så gærer det i hele dejen."13

Endelig kan himmeriget sammenlignes med en fiskers net, der sænkes ned i vandet og fanger alle slags fisk. Når det er fyldt, så trækker fiskerne det op på land. Her samler de så de gode fisk i kurve og kaster de dårlige ud. Sådan vil det gå ved tidens ende. Englene vil komme og skille de onde fra Guds børn, og så kaste de onde i ilden, et sted hvor der er lidelse og sorg.14

Jeg sendte jer ud for at velsigne andre, uden at have materielle goder, penge eller støtte, at stole på. Har I nogensinde manglet noget? Vær ikke bekymret for i morgen, for i morgen tager sig af sig selv. Sandt at sige, så er der nok at tage sig af hver enkelt dag, uden at bekymre sig om fremtiden. Hvem af jer kan ved tankeøvelser føje en tomme til sin højde?15

Se på fuglene oppe i luften, de flyver ikke rundt og bekymrer sig! De bliver ikke oppe til sent om natten og tænker på dagen, der kommer, for jeres himmelske Fader sørger for, at de får mad. Ved I ikke, at der bliver taget sig lige så meget af jer som af fuglene?"16

Sælges ikke to spurve på markedet for nogle få øre? Dog falder ikke en af dem til jorden, uden at jeres himmelske Fader ved om det. Så hold op med at være bange. I er mere værd end en utallig spurveflok. Selv jeres hovedhår er talte.17

Hvorfor bekymrer I jer om, hvad i skal tage på? Se på liljerne, der vokser vildt på marken. De vokser naturligt, uden anstrengelser. Selv Kong Salomo i alt sin pragt var ikke klædt så smukt som en af disse blomster. Hvis Gud har sørget så godt for det, der vokser vildt på marken, som er her i dag og i morgen brændes, vil han så ikke sørge så meget mere for jer? Hvordan kan I have så lidt tro?

Hold derfor op med at sige: "Hvad skal vi spise? Hvad skal vi drikke? Har vi råd til at få tøj på kroppen? Det er sådan de vantro tænker, altid bekymrede. Slap af! Jeres himmelske Fader ved, at I har brug for alle disse ting og mere til.

Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal der nok blive sørget for alle jeres behov.18