Velsignelserne

Velsignet er I, som hører Guds ord og følger det.1

Når du gør det, så vil du være som tjeneren, der, når hans herre kommer, er i gang med at gøre det rette.2

Velsignet er I, når I sætter hele jeres lid til Gud, for himmeriget er jeres.

Velsignet er I, der er kendt med sorg, for I skal gives trøst og mod.

Velsignet er I, som har ydmyghed til at erkende jeres egne behov, for hele jorden skal blive jeres.

Velsignet er I, der længes og tørster efter retfærdighed, for I skal blive tilfredsstillet og mæt.

Velsignet er I, der er barmhjertige, for I skal til gengæld modtage barmhjertighed.

Velsignet er I, der er rene af hjertet, for I skal se Gud.

Velsignet er I, der er fredsmæglere, for i skal kaldes Guds børn.

Velsignet er I, der jagter frelse, for I er blevet borgere i Guds rige.

Velsignet er I, når I lider skam, og som der tales dårligt om, fordi I gør min vilje. Fryd jer, og spring af glæde, for stor bliver jeres belønning i himlen. På samme måde forfulgte man de store profeter i gammel tid.3

Hvor meget mere velsignet er I, der ikke har set mig, og tror og bevarer troen på mig, velsignet er jeres øjne, for de ser i sandhed, og jeres ører for de hører i sandhed.4

Kom til mig, I der er min Faders velsignede, arv det rige, der er beredt for jer fra verdens grundvold blev lagt.5

Bønnens magt

Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn, bed og I skal få, og jeres glæde vil blive fuldkommen.1

Du går til en vens hus ved midnat og siger: "Lån mig tre brød. Jeg har fået gæster, som har rejst langt for at møde mig, og mine skabe er tomme."

Svaret kommer: "Forstyr mig ikke nu. Døren er låst, og mine børn sover. Jeg kan ikke stå op og hjælpe dig." Jeg siger dig, selv om din ven ikke står op og giver dig brød på grund af jeres venskab, så vil han eller hun til sidst give efter for den ærlige stædighed og stå op og give dig, så meget som du her brug for.

Så bliv ved. Bed, og det skal gives dig. Søg, og du skal finde. Bank på, og døren vil blive åbnet for dig. For den, som beder, får, den, der søger, finder, og den, der banker på, vil døren blive åbnet på vidt gab for.2

I en bestemt by boede der en hårdhjertet dommer, som hverken frygtede Gud eller brød sig om sin næste. I den samme by boede en enke, der hele tide plagede ham om at få sin ret, angående en person der havde skadet hende. I lang tid ignorerede han hende og nægtede at høre på hendes sag. Men til sidst sagde han til sig selv: "Selv om jeg ikke frygter Gud eller giver mig af med velgørenhed, så vil jeg sørge for, at denne enke får sin ret, for hun udmatter mig med sine evindelige appeller."

Skulle Gud så ikke give sine udvalgte ret, som råber til ham dag og nat? Tror I, at han vil afvise dem? Jeg siger jer: Han vil sørge for, at de får deres ret, og det i en fart! Men det egentlige spørgsmål, der rejses i denne historie, er: Når jeg, Messias, vender tilbage, vil jeg så finde mange på jorden med den slags udholdende tro?3

Jeg synes ikke, I skulle lade jeres bøn blive til et mønster af ligegyldige gentagelser. Sådan beder hedningerne, de tror, de bliver bønhørt, på grund af deres mange bønner. I bør ikke efterligne dem. Husk, jeres himmelske Fader ved, hvad I trænger til, selv inden I beder.4

Profeten Esajas har skrevet: "Mit hus skal, af alle nationer, kaldes et bedehus."5

Bed så til Faderen, der hører jeres mest private bønner og besvarer dem åbenlyst, alt hvad I beder Faderen om i mit navn, det vil han give. Hvis I lever jeres liv i mig og lader mit ord leve i jeres hjerter, så bed om hvad I ønsker, og det skal gives jer.6

Bed på denne måde: Vor Fader i himlen, må hele jorden anerkende, at du er den ene hellige Gud.

Må dit rige komme og være iblandt os, og din vilje ske på jorden, som det sker i himlen.

Giv os brød i dag til at leve af, og tilgiv os vore synder, som vi tilgiver dem, der har syndet mod os.

Hold os fra at gå ind i fristelse, og fri os fra den onde.

For dig tilhører al magt og ære i evighed. Lad det ske.7

Skattene i himlen

Lev livet på den måde, at I gør mod andre, som I vil have, de skal gøre mod jer.1

Der var engang en rig mand, der klædte sig i purpur og fint tøj og levede et liv i overflod.

I den samme by var der en hjemløs mand, der hed Lazarus, som sad ved porten, der førte ind til den rige mands hus. Han bad ikke om meget, bare krummerne der faldt fra den rige mands bord. Gadens hunde var hans eneste venner, og de passede på ham.

Til sidst døde Lazarus, og englene bar ham op i Abrahams favn. Ikke længe efter døde den rige mand også og blev begravet.

I helvedet så han op, med øjne fulde af smerte, og så Abraham på afstand og Lazarus i hans arme. Af al kraft råbte han: "Abraham, forbarm dig over mig og send tiggeren Lazarus. Få ham til at dyppe spidsen af sin finger i vand for at køle min tunge, for jeg er i pine her i disse flammer."

Men Abraham svarede: "Husk min søn, mens du var i live, fik du alle dine goder, mens Lazarus ikke kendte til andet end elendighed. Nu trøstes han, og du lider plage. Desuden er der en dyb afgrund, der skiller os, så de, der ville komme til dig fra denne side, kan det ikke, ligesom du ikke kan komme derfra til os."

Da den rige mand hørte det, råbte han: "Så send da Lazarus til min faders hus. Jeg har fem brødre, og han må advare dem, så de ikke ender i dette helvede."

Dertil svarede Abraham: "De har Moses og profeterne, lad dem høre dem."

"Men," forsøgte den rige mand, "hvis der kom en til dem fra de døde, så ville de omvende sig."

Abraham svarede: "Hvis de ikke omvender sig på grund af Mose og profeternes ord, så vil de ikke lade sig overbevise, selv om en opstod fra de døde for at advare dem."2

Der er ingen gavmildhed i at give til dem, der let kan betale dig tilbage. Selv nærige vil låne penge ud, når de er sikre på at blive betalt tilbage fuldt ud. Jeg siger: Giv til den, der kommer til dig i nød, ude af stand til at betale dig tilbage, og bær over, selv om en sådan person skulle udnytte dig.3

Når de fattige giver, så bidrager de mere end alle de velhavende givere tilsammen, som giver af deres overflod. De fattige giver af deres nød, og giver af kærlighed ofte af hvad de ikke kan undvære.4

Det er næsten umuligt for dem, der elsker penge, at komme ind i Guds rige! Det er nemmere for en kamel at presse sig gennem et nåleøje, end det er for en rig at komme ind i Guds rige. Og dog, hvad der er umuligt for mennesker er mere end muligt for Gud.5

Saml ikke skatte på jorden, hvor møl og rust ødelægger, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Gem jeres skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust ødelægger, og hvor der ikke er fare for tyve eller devaluering. Hvor din skat er, der vil dit hjerte også være.6

Nogle gør kun godt, når de er sikre på, at der er nogen, som værdsætter det, der ser det. De bliver ikke belønnet af jeres Fader, som er i himlen. Når I giver, så vær ikke som hyklerne, der ringer med klokker i templerne og på gaderne. De har fået deres belønning.7

Lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre gør. Giv stille og i hemmelighed, og din himmelske Fader, der ser sådanne ting, vil belønne dig åbenlyst.?

Lær at give, så skal det gives tilbage til dig i overflod, mere end du kan forestille dig, mangedoblet og overvældende. Med samme mål, som du udfolder din gavmildhed, skal din belønning måles til dig.9

Engang gav en rig mands investering et stort overskud. Da han så sin rigdom, tænkte han: "Hvad skal jeg gøre med min fortjeneste?" Så kom han til denne beslutning: "Jeg river mine gamle huse ned og bygger nogle, der er større, der gemmer jeg så mine skatte og bruger mit overskud. Jeg vil være tilfreds og eje en formue, der vil vare i mange år. Jeg vil bruge tiden i ro og mag, spise, drikke og være glad."

Men Gud sagde til ham: "Din tåbe! Ved du ikke, at i denne nat kræves din sjæl af dig! Når du er borte, hvem skal så have alt dette?"

Sådan går det dem, der lægger skatte op til sig selv og ikke er rige i det, der hører Gud til. Hvilken vinding er der i at få alt, hvad denne verden kan tilbyde, hvis man derved mister sin sjæl? Hvad kan du give i bytte for din sjæl, eller for din plads i riget?10

Tro der flytter bjerge

Som din tro er, så får du.1

Mange vil komme i de sidste dage, fra alle jordens hjørner og gå ind i himmeriget. Men selvretfærdige og fromme, der troede de ville blive de første, men levede deres liv uden tro, skal ikke komme ind.2

Hvis to bliver enige på jorden, lige meget om hvad, så vil deres bøn blive hørt af min Fader, som er i himlen. For der hvor to eller tre er samlet i mit navn, der er jeg sammen med dem.3

Disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal I kaste djævle ude og tale med nye tunger. Slanger og dødsens farlige ting skal ikke skade jer. I skal lægge hænderne på de syge, og de skal komme sig.4

Udrustet med tro så lille som et sennepsfrø, skal I sige til bjergene: "Flyt jer og kast jer i havet."

Hvis I tror det er muligt, uden at give plads for tvivl, så skal det I beder om eller befaler ske. Det er derfor jeg siger jer: Hvad I end ønsker, når I beder, så tro at I vil få det, og I vil få det.5

Når I er ledt af Ånden, så vil det, I står overfor på jorden, blive konfronteret med himlens magt: Hvad I tillader på jorden, vil blive det, som er i overensstemmelse med himlens guddommelige plan.6

Vær ikke bange længere, men tro. Alt er muligt for den, der tror.7

Tålmodighed, barmhjertighed og tilgivelse

Når lidt tilgives, elskes der lidt igen.1

En mand gennemgik to bekendtes regnskaber, der havde lånt penge af ham. En skyldte ham fem hundrede stykker guld, mens den anden skyldte ham halvtreds. Da han vidste, at ingen af dem kunne betale ham tilbage, så eftergav han dem begge i medfølelse. Hvem af de to mænd, tror du, ville være mest taknemmelig?2

Ligeledes kom tiden for en konge til at gennemgå sine optegnelser og regnskaber. Under gennemgangen blev en af hans tjenere stillet for ham, som skyldte ham den utrolige sum af ti tusinde guldstykker!

Da det var umuligt for tjeneren at betale sådan en gæld, så kongen i loven, der foreskrev, at en skyldner og hans familie skulle sælges som slaver, og at deres hus og ejendom skulle sælges på offentlig auktion.

Angerfuld faldt tjeneren på knæ for kongen og råbte: "Min Herre og Konge, jeg beder dig om at have tålmodighed med mig, så skal jeg tilbagebetale dig alt."

Kongen blev bevæget af medfølelse, han eftergav gælden og lod tjeneren slippe.

På vej hjem løb den samme tjener på en ven, der skyldte ham nogle få mønter. I stedet for at vise barmhjertighed, så greb han vennen om halsen og begyndte at råbe: "Giv mig de penge tilbage, du har lånt af mig."

Hans ven faldt ned for hans fødder og tiggede: "Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale dig hver eneste øre."

Men tjeneren ville ikke lytte og fik manden kastet i fængsel, lige til han havde betalt sin gæld ifølge loven.

Tilfældigvis så nogle af kongens tjenere, hvad der var sket og rapporterede dette til slottet.

Kongen sendte bud efter tjeneren og sagde: "Du onde tjener. Jeg eftergav dig din ubetalelige gæld, fordi du bad mig om det. Kunne du ikke have vist medfølelse med den ven, der skyldte dig en så ubetydelig sum?"

Efter at have sagt dette, overgav kongen tjeneren til fængselsvagterne, og befalede dem at låse ham inde indtil al hans gæld var betalt.

Sådan vil min himmelske Fader dømme jer, hvis I nægter at tilgive jeres brødre og søstre deres skyld af hjertet.3

Vær ikke bare villig til at tilgive syv gange, men halvfjers gange syv gange. Slut fred, selv med jeres fjender. Stadig strid vil kun føre til større problemer: Sagsanlæg, retssale og måske fængsel, uden nogen måde at slippe for straffen på andet end at sidde tiden ud.4

Kan I huske ordsproget: Et øje for et øje, en tand for en tand? Jeg siger jer lige det modsatte. Hvis nogen slår dig på den højre kind, så tilbyd ham den venstre, eller hvis nogen anklager dig og trækker dig i retten for at få din frakke, så tilbyd ham skjorten du har på også. Hvis nogen tvinger dig til at gå en mil, så vær villig til at gå to. Giv frit til dem der beder dig, og vend aldrig det døve øre til, når nogen kommer til dig i nød.5

Når du står på stedet for tilbedelse og beder, så gør det med et hjerte fuldt af tilgivelse, på samme måde som din Fader i himlen tilbyder dig tilgivelse. Og skulle du komme med en offergave, og kommer i tanke om en uopgjort uoverensstemmelse mellem dig og en anden, så lad din gave blive ved alteret. Gå først hen og forlig dig med den person, og vend så tilbage og bring din offergave. Hvis din broder gør dig uret, så gå til ham og tal med ham privat. Hvis han lytter til dig, så vil du have vundet en ven.6

Find tilgivelse for den uret mennesker har begået mod dig, og dit liv vil blive overvældet med barmhjertighed og nåde.7

Om et frugtbart liv

I kan kende mennesker på den frugt, der vokser i deres liv.1

I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin evne til at rense, give smag og bevare, hvor dan skal det så blive salt igen? Det dur ikke til noget, kun til at blive smidt ud og trådt under fode.

Kan du plukke druer på en tornebusk eller figner på tidsler? Et sundt træ kan ikke bære syge frugter, ligesom en råddent træ ikke kan bære sunde frugter. Hvert godt træ bærer god frugt, og hvert dårligt træ bærer dårlig frugt. Hvert træ, der bærer dårlig frugt, hugges om og bruges som brændsel.

På frugten i menneskers liv, kan I se hvilket liv, de har valgt at leve. 2

Engang plantede en mand et figentræ i sin vingård. I tre år ventede han på at det skulle bære frugt, men der kom ingen. Til sidst sagde han til overgartneren: "Nu er jeg kommet i tre år, hvert år har jeg ventet at se frugt på figentræet, og det er stadig ufrugtbart. Hvorfor skal det tage plads op på min jord længere? Hug det om."

Men gartneren svarede: "Lad mig få et år til, så jeg kan grave om det og pleje det lidt mere. Så bærer det måske frugt, og hvis det ikke gør det, så vil det være rigtigt af dig at fælde det."3

Når jeres liv bærer frugt, herliggøres min Fader, og I er mine sande disciple. En god person frembringer godt, fra det gode der findes i hans indre, mens en ond person, frembringer et hult og ufrugtbart liv, af det onde der findes i ham.4

En bonde gik ud på marken for at så. Mens han såede, faldt noget ved vejkanten, og fuglenes flokkedes om det og spiste det. Nogle frø faldt på stengrund, hvor der ikke var megen jord. De spirede hurtigt i det tynde lag jord, men da der manglede rødder, blev det svedet af solen og visnede. Nogle frø fald imellem tornebuskene, og de voksede og kvalte dem.

Men nogle af frøene faldt i den gode jord, og vejede det op for de spildte frø og gav en god høst, nogle gav hundrede gange igen, andre tres og nogle tredive.

Når man hører rigets ord og ikke forstår det, så kommer fjenden og stjæler frøet, der blev sået i hjertet. Det er som frøene, der faldt i vejkanten.

De frø, der blev spredt på stengrund, repræsenterer dem, der hører Guds ord og ivrigt tager imod det, men uden den indre overbevisnings rødder. Deres oplevelse holder en tid, men når der dukker besværligheder og forfølgelse op på grund af deres beslutning om at følge sandhedens ord, så mister de modet og falder fra.

De frø, der blev sået blandt tornebuske, repræsenterer dem, der hører ordet, men lader denne verdens bekymringer og den bedrageriske rigdom overvælde sig. Ordet kvæles, og deres liv bliver ufrugtbare.

De frø, der falder i den gode jord, repræsenterer dem, der hører ordet og forstår dets budskab. Derfor bærer deres liv også en overvældende frugt, hundrede, tres eller tredive gange det, der blev sået.5

Sundhed og helbredelse for legeme og sjæl

De raske har ikke brug for en læge, men de syge har.1

Det her må I forstå: Jeg ønsker barmhjertighed, ikke offer. For jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse. Skulle de legemligt syge, dem Djævelen har bundet, ikke sættes fri?2

Hvad er lettest at sige; "Dine synder er tilgivet," eller "Stå op og vær helbredt"?

For at I uden skygge af tvivl skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder, så siger jeg til den syge: "Rejs dig! Vær ved godt mod, dine synder er tilgivet. Gå bort, som du har troet, skal du få. Din tro har helbredt dig!"3

Hvilken hyrde, der har et hundrede får og mister et, ville ikke lade de nioghalvfems græsse i sikkerhed, og så gå ud for at søge efter det ene, der var blevet væk? Når det mistede får blev fundet, ville han så ikke lægge det på sine skuldre med hjertet fuldt af glæde? På hjemvejen ville han råbe til sine venner og naboer og sige: "Glæd jer med mig, jeg har fundet mit mistede får."

Jeg siger jer denne sandhed: Der er mere glæde i himlen over en, der omvender sig, end over nioghalvfems personer, der ikke behøver omvendelse.4

Hvem af jer, hvis i havde ti sølvstykker og tabte et, ville ikke tænde et lys og feje huset og søge ivrigt, til det blev fundet?

Når I så endelig har fundet det, ville I kalde venner og naboer sammen og sige: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det stykke, der var tabt.

På samme måde, siger jeg jer, er der glæde blandt Guds engle over bare en synder, der omvender sig.5

Den ny lære
1) 2) Matthæus 7:24-27. 3) Lukas 18:10-14, 16-17. 4) Johannes 7:17, 16. 5) Johannes 4:21-24, Lukas 19:40. 6) Matthæus 12:3-12, Johannes 7:23-24. 7) Johannes 9:39. Velsignelserne 1) 2) Lukas 11:28, Matthæus 24:46. 3) Matthæus 5:3-12. 4) Johannes 20:29, Matthæus 13:16. 5) Matthæus 25:34.

Bønnens magt
1) Johannes 16:24. 2) Lukas 11:5-10. 3) Lukas 18:2-8. 4) Matthæus 6:7-8. 5) Matthæus 21:13, Esajas 56:7. 6) Matthæus 6:6, Markus 11:24, Johannes 15:16, 7.

Skattene i himlen
1) Lukas 6:31. 2) Lukas 16:19-31. 3) Lukas 6:34, 30. 4) Markus 12:43-44. 5) Markus 10:24-25, 27. 6) Matthæus 6:19-21. 7) Matthæus 6:1-2. 8) Matthæus 6:3-4. 9) Lukas 6:38. 10) Lukas 12:16-21, Matthæus 16:26.

Tro der flytter bjerge
1) Matthæus 9:29. 2) Matthæus 8:11-12. 3) Matthæus 18:19-20. 4) Markus 16:17-18. 5) Matthæus 17:20, Markus 11:24. 6) Matthæus 18:18. 7) Markus 5:36, 9:23.

Tålmodighed, barmhjertighed og tilgivelse
1) Lukas 7:47. 2) Lukas 7:41-42. 3) Matthæus 18:23-35. 4) Matthæus 18:22, 5:25. 5) Matthæus 5:38-42. 6) Markus 11:25, 5:23-24. 7) Matthæus 6:14.

Om et frugtbart liv
1) Matthæus 7:16. 2) Matthæues 5:13, 7:17-20. 3) Lukas 13:6-9. 4) Johannes 15:8, Matthæus 12:35. 5) Matthæus 13:3-8, 18-23.

Sundhed og helbredelse for legeme og sjæl
1) 2) Matthæus 9:12-13, Hoseas 6:6, Lukas 13:16. 3) Matthæus 9:5, 6:2, 8:13, Lukas 8:48. 4) Lukas 15:4-7. 5) Lukas 15:8-10.