Om at blive født anden gang

I skal ikke undre jer over, at jeg siger, at I skal fødes igen.1

Dette vil jeg sige jer: Med mindre I er født på ny, kan I ikke se Guds rige. Hvis I ikke er født af vand og Helligånden, kan I ikke komme ind i Guds rige.2

Det, som er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Vinden blæser, hvorhen den vil, og vi hører lyden af den, men vi kan ikke sige, hvor den kommer fra, eller hvor den går hen. Sådan er det med enhver, der er født af Ånden.3

Tænk over disse eksempler: Ingen sætter et stykke nyt tøj på en gammel mør klædning, for det ny stykke tøj vil bare rive det gamle i stykker, og riften bliver meget værre. I kommer heller ikke ny vin på gamle vintønder. De gamle tønder revner måske, og den ny vin løber ud, og det hele går tabt. I stedet kommer I ny vin på nye tønder, og begge dele bevares.4

Hvordan kan det være, at I med så megen undervisning stadig er uvidende om den mest grundlæggende sandhed? Hvis jeg har fortalt jer disse ting og har brugt jordiske eksempler, og I ikke kan forstå det, hvordan vil I så kunne forstå, hvis jeg fortæller jer om de himmelske ting?5

Gud sendte ikke sin søn til verden for at fordømme verden, men for at verden skulle frelses ved ham. Den, der tror på ham, bliver ikke fordømt, men den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi de ikke har troet på Guds eneste søns navn.6

Jeg er opstandelsen og livet. Enhver, som tror på mig, skal leve igen, selv om de dør på denne jord. De gives evigt liv og fortabes ikke! Dette har jeg fortalt jer mange gange: Hvis I tror, så skal I se Guds herlighed.7

Min mission består i at fuldføre den opgave, som han, der har sendt mig, har givet, og at fuldføre hans gerning, og dette er Guds vilje: At I kommer til en sand tro på Messias, som Faderen har sendt.8

Hør denne historie: En mand havde to sønner. En dag sagde den yngste til sin far: "Far, giv mig min del af arven." Faderen gav ham så hans andel.

Ikke længe efter samlede sønnen sine ejendele sammen og rejste til et fjernt land. Der spildte han sin formue i et udsvævende liv. Da hans sidste øre var brugt, udbrød der en frygtelig hungersnød i landet. Han var ensom og uden venner.

Til sidst fandt han et arbejde med at passe svin. I sin desperation spiste han af de majskolber, han skulle fodre svinene med. Da han endelig kom til fornuft, tænkte han: Min fars tjenere har mere end nok brød at spise, med meget til overs, mens jeg er ved at spise svinefoder for ikke at gå til! Jeg vil gå hjem til min far og sige: "Far, jeg har syndet mod dig og himlen, jeg er ikke længere værdig til at blive kaldt din søn, men lad mig få lov til at være en af dine daglejere."

Med denne plan i tanke, rejste han sig fra støvet og begyndte den lange rejse tilbage til sin far.

Da han stadig var et godt stykke vej borte, så hans far ham og havde medfølelse med ham, så han løb ham imøde og omfavnede ham kærligt.

Sønnen begyndte: "Far, jeg har syndet mod himlen og i dine øjne og er ikke længere værdig til at kaldes din søn."

Men faderen lod ham ikke slutte sin bekendelse. Han vendte sig til sine tjenere og sagde: "Hent mit bedste tøj og klæd min søn på. Sæt min signetring på hans hånd og mine fineste sko på hans fødder. Hent fedekalven fra marken og slagt den, og lad os spise og være glade. For min søn her var død og er i live igen, han var mistet og er nu fundet." I løbet af nogle få timer begyndte en stor fest.

Ved aften vendte hans ældre bror hjem fra arbejdet i marken, og da han nærmede sig huset hørte han musikken og dansen. Han kaldte på en af tjenerne og spurgte: "Hvad er meningen med sådan en fest?"

Tjeneren svarede: "Din bror er kommet hjem, og din far har slagtet fedekalven, fordi han er kommet hjem i god behold."

Da han hørte det blev broderen meget vred og nægtede at gå ind til festen, så hans far kom ud og tiggede ham om at komme ind.

Men han svarede: "I alle disse år har jeg tjent dig og aldrig brudt et af dine bud, men du har aldrig tilbudt mig en fest, så jeg kunne feste med mine venner. Når så min omflakkende bror vender hjem, som uden tvivl har spildt sin arv på prostituerede, så slagter du den bedste kalv for at fejre det."

Faderen sagde: "Min søn du har altid været hos mig, og du ved, at alt hvad jeg har er dit. Det er rigtigt af os, at fejre dette og takke for, at din bror som var død er blevet levende igen, som var fortabt og nu er fundet."9

Hvis I ikke omvender jer og bliver som et lille barn, kommer I ikke ind i himmeriget. Menneskesønnen er kommet for at frelse de fortabte, for det er ikke jeres Faders vilje, som er i himlen, at selv den mindste blandt jer skulle gå fortabt.10

For sådan elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, så at enhver, der tror på ham, ikke skal dø, men have evigt liv. Tror I det?11

Disciple og tjenere

Du kan ikke lade to herrer styre dit liv. Du vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde dig til den ene og foragte den anden. Du kan ikke tjene Gud og forblive en slave af denne verdens guder.1

Hvem af jer ville ikke, hvis I skulle bygge et tårn, sætte sig ned og beregne omkostningerne, for at sikre sig at der var penge nok til at gøre det færdigt? Ellers kunne I få lagt grunden, men så være nød til at opgive projektet. De, der havde set jeres forehavende, ville le af jer og sige: "Han begyndte at bygge, men nu er han fallit."

En konge, der vil erklære krig, må først sætte sig med sine militære rådgivere og overveje, om hans hær på ti tusinde er i stand til at besejre en fjendes styrker på tredive tusinde. Hvis hans rådgivere ikke kan se nogen chance for sejr, så må han sende sine ambassadører ud for at møde fjenden og forsøge på at forhandle en fred, før slaget begynder.

Således skal I først overveje, hvad I regner for jeres eget: Familie, penge, jordisk gods. Hvis I ikke er villige til at beregne omkostningerne og helt forpligtige jer til at opgive selv disse ting, så kan I ikke rigtigt følge mig.2

Lad mig minde jer om, at den person, som er påpasselig i små ting, vil blive betroet meget, og den, som er uærlig i små ting, vil også være det i store. Hvis ikke du kan betros jordiske rigdomme, hvordan skal du så kunne betros åndelige rigdomme? Hvis du ikke har været trofast, i det der tilhører andre, hvem vil så betro dig rigdomme til dig selv?3

Jeg sender jer ud som får blandt ulve, så vær vise som slanger og blide som duer.4

I har set, hvordan jordens konger og herskere udøver deres autoritet, og hersker over de fattige, der er under dem. Sådan skal det ikke være for jer, der tilhører Guds rige. Den, som vil være stor blandt jer, må først være jeres tjener. Og den af jer, der vil være den største, må først være alles tjener. Selv jeg, Messias, kom ikke for at blive tjent, men for at tjene, og for at give mit liv som løsesum for mange. Hvis I ved dette, så er I lykkelige, hvis I gør det.5

Forsæt i lyset af mit ord, så er i sandelig mine disciple.

Vær ikke som de falske fromme, der opfinder love og regler. De gør sig til af deres regler, men følger ikke en eneste af dem. De pålægger deres efterfølgere lovtrældommens byrder, mens de ikke selv kunne drømme om at holde sådanne regler. De gør sig store anstrengelser for at blive set, går med prangende tøj, holder fat i store ceremonier, de elsker at sidde ved hovedbordet og på første række. De elsker at blive kaldt for agtede og lærte lærere. Men I skal ikke lade jer kalde agtet eller mester, for I har kun en mester, og I er alle hans brødre og søstre.

Hold jer fra at kalde mennesker for jeres åndelige far, for I har en Fader i himlen. Lad aldrig nogen kalde jer for lært lærer, for der er en lærer, Kristus. Den, der er størst blandt jer, må først være jeres tjener, og alle der ydmyger sig vil blive ophøjet.6

Når Messias vender tilbage i sin herlighed, med alle de hellige engle, så skal han sidde på sin himmelske herligheds trone. Foran ham vil samles alle nationer, og han vil skille folkene fra hinanden, som en hyrde skiller fårene fra gederne. Fårene vil han stille ved sin højre hånd og gederne ved sin venstre.

Så vil kongen sige til dem ved hans højre hånd: "Kom, I min Faders velsignede og indtag det rige I har arvet, forberedt til jer fra verdens grundlæggelse af. For jeg var sulten, og I tilbød mig mad. Jeg var tørstig, og I bragte mig koldt vand at drikke. Jeg var en fremmed, og I inviterede mig ind. Jeg var uden tøj, og I klædte mig på. Jeg var syg, og I tog jer af mig. Jeg var i fængsel, og I besøgte mig."

Så vil de retfærdige svare med forundring: "Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og gav dig husly, eller i mangel af tøj og gav dig tøj? Har vi nogensinde set dig syg og taget os af dig, eller i fængsel og besøgt dig?"

Så vil kongen svare: "Sandelig siger jeg jer, hvad I har gjort af disse ting for en af mine mindste brødre og søstre, det samme har I gjort for mig."

Men til dem på venstre side vil kongen sige: "Gå bort fra mig! For jeg var sulten, og I gav mig ingen mad. Jeg var tørstig, og I tilbød mig ikke noget at drikke. Jeg var en fremmed, og I viste mig bort. Jeg var nøgen, og I gav mig intet tøj. Jeg var syg, og alligevel tog I jer ikke af mig. Jeg var i fængsel, men I besøgte mig ikke."

Så vil de svare ham: "Herre, hvornår så vi dig sulten, eller tørstig, eller fremmed, eller nøgen, eller syg, eller i fængsel, og trøstede dig ikke?"

Så vil kongen svare: "Sandelig siger jeg jer, hvad I ikke har gjort af disse ting for mine mindste brødre og søstre, det I ikke har gjort for dem, har I heller ikke gjort for mig."

Disse vil så blive sendt bort til evigt mørke, men de retfærdige vil blive ført ind til livet.7

I kalder mig Mester og Herre, og det har I ret i, for det er jeg. Hvis så jeres Herre og Mester er villig til at være laveste tjener, så burde I også være villige til at tjene hinanden. Jeg har givet jer et eksempel, I burde gøre det samme, som jeg har gjort for jer.

Den største opgave

Lad de åndeligt døde passe deres jordiske bekymringer, men gå I ud og proklamer Guds riges komme, i den verden der venter på det.1

Der ligger en stor høst foran jer. Men desværre er arbejderne få. Bed høstens Herre om, at han vil sende flere arbejdere ud for at høste. Ingen, der lægger hånden på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.2

Den, der tror på mig, vil gøre samme gerninger som mig og endnu større, for jeg må vende tilbage til min Fader i himlen. Hvis I vil tjene mig så følg mig, og hvor jeg er, der skal I, mine tjenere, også være og æres af min Fader.3

Gå og bekendtgør: "Himmeriget er kommet til jer." Helbred de syge, giv de spedalske sundhed, oprejs de døde, kast djævle ud! Husk, hvad jeg har sagt jer:

"For intet har I fået dette ny liv. Giv det for intet!4

Hvis I ikke er for mig, er I imod mig, og de, der ikke samler med mig, spreder.5

Når I bliver indbudt til et hus så tilbyd en velsignelse og sig: "Fred være med dette hus." Hvis de, der er i huset, er for fred, så vil din velsignelse blive modtaget, og de vil få gavn af den. Hvis ikke, så vender velsignelsen tilbage til dig.

Tøv ikke med at modtage gæstfrihed, forbliv dog meningsfuld og driv ikke omkring uden formål. Glæd dig over den mad og drikke, der tilbydes dig, for en arbejder er sin løn værd.6

Den, der modtager en person, som jeg sender ud med dette budskab, modtager også mig, og den, der modtager mig, modtager også Faderen, som sendte mig.7

Giv agt: Der er dem, der vil prøve at lukke munden på jer, som vil slæbe jer i retten og behandle jer unfair, og de vil endda prøve at få jer fængslet. På grund af mit budskab, vil I blive kaldet til at vidne for dem, som ikke tror: Regenter, guvernører og konger.

Hvis I anklages og bringes for retten, så frygt ikke for at i skal mangle ord. De skal gives til jer i samme øjeblik. I behøver ikke kun at stole på jeres egne ord, for jeres Faders Ånd vil tale gennem jer. Husk, at i et jordisk rige er ingen tjener større end sin mester. Hvis de har forfulgt mig, så vil de også forfølge jer, straffe jer på grund af mig, uden at forstå hvem det var, der sendte mig til verden. Hvis de skulle godtage og følge mit budskab, så vil de også godtage og følge jeres.8

Hvis jeg ikke var kommet med sandhedens budskab, så ville verdens befolkning ikke være blevet opmærksom på deres fejltrin og syndige opførsel. Nu er de ude af stand til at skjule sig bag deres tidligere uvidenhed om sandheden. Hvis jeg ikke havde gjort så mægtige mirakler iblandt dem, ville de ikke have erkendt deres kommen til kort. Men nu har de, der har forkastet sandheden, set miraklerne og hader mig og min Fader. Dette er sket, så at profetierne kunne opfyldes: "De hadede mig uden grund."9

Jeg er kommet for at bringe en ild over jorden. Hvor jeg længes efter at se den flamme op! Forestillede I jer, at jeg kom for at bringe ro og stilhed til jorden? Nej, jeg siger jer, jeg er kommet for at sætte skel: Fra nu af vil der være fem i et hus, splittet mellem hvad de skal tro, tre mod to og to mod tre.10

Når I stilles overfor verdens had, så husk hvordan den hadede mig. Når de forfølger jer et sted, så flyt til det næste. I vil ikke være nået gennem al verdens byer, før Messias vender tilbage. Hvis en by nægter at modtage jer eller lytte til jeres budskab, så ryst støvet fra byen af jeres fødder, når I rejser. Tro mig, på den endelige dommedag vil det være bedre at være fra Sodoma og Gomorra end fra den by.11

Hvis I følger verdens måde at gøre tingene på, vil verden elske jer. Men fordi I følger rigets måde, da jeg har kaldet jer ind i riget, foragter og hader verden jer.12

Den, der hører de ord I taler, hører mig, og den, der foragter jer, på grund af jeres sande ord, foragter mig. Ved at forkaste mig, forkaster de Faderen, der sendte mig. Hold ud under skeptikere og tvivleres kritik for mit navns skyld. Når I står fast i det, bliver I frelst.13

Disse ord har jeg talt til jer, så at I ved at følge dem og i mig må finde fred. I verden får i smerte og besvær, men vær glade, for jeg har overvundet verden.14

Kristi bøn for sine disciple

Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, så han kan herliggøre dig, for du han givet ham autoritet over hver mand og kvinde på jord, så han kan give evigt liv til dem, du har givet ham.1

Dette er det evige liv: At de må kende dig, den ene sande Gud og Jesus Kristus, som du har sendt. Jeg har herliggjort dig på jord ved at fuldføre den gerning, som du gav mig. Fader, åbenbar min herlighed, når jeg står i din nærhed, den herlighed jeg havde hos dig fra før verdens begyndelse. Jeg har åbenbaret dig for dem, som du gav mig af denne verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har taget mod dit evige ord. Nu ved de, at alt du har givet mig, kommer fra dig. Jeg har trofast givet de ord, som du gav mig, de har troet dem og ved i deres hjerter, at jeg er kommet fra Gud sent af dig til dem.

Jeg beder ikke for verden, men for dem som du har givet mig, for de er i sandhed dine. Jeg vender tilbage til dig i himlen, men de, der tror på mig, forbliver tilbage. Fader, bevar dem ved kraften i dit navn, at de alle må være ét, som vi er ét.

Mens jeg var hos dem i verden, bevarede jeg dem ved kraften, som du gav mig, jeg beskyttede dem, og ikke én af dem gik fortabt, med undtagelse af fortabelsens søn, så skriften blev opfyldt. Nu kommer jeg til dig, men jeg beder om dette, mens jeg endnu er i verden, at de må opleve og modtage den fulde åbenbaring af, hvad der er deres.

Jeg gav dem dit ord, og verden har hadet dem, fordi de ikke længere er børn af denne mørke og døende verden, lige som jeg ikke er det. Jeg beder ikke om, at du tager dem ud af verden, men at du bevarer dem fra den onde, for de er ikke mere mørkets børn, end jeg er. Gør dem hellige ved din sandhed, for dit ord er sandhed.

Som du har sendt mig til verden, sådan sender jeg dem til verden. For deres skyld indvier jeg mig selv, at de må blive gjort hellige og vokse i sandhed. Jeg beder ikke kun for disse, men også for de fremtidige troende, som vil komme til tro på mig gennem det vidnesbyrd, som de giver. Lad dem alle være af et hjerte og sind, ligesom du og jeg er ét: Som du er i mig og jeg i dig, vil de være i os, og verden vil forstå, at du sendte mig.

Jeg har givet dem den herlighed, du har givet mig, at de må være ét, sådan som vi er ét: Jeg i dem, og du i mig, gjort fuldkommen i at være ét, så denne verden fuldstændig må forstå, at du har sendt mig, og har elsket dem, lige så meget som du har elsket mig. Må de en dag være med mig, hvor jeg er, se min herlighed, som du i kærlighed har givet mig, lige fra verdens grundvold blev lagt.

Fader af godhed og sandhed, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse, som tror på mig, ved nu at det er dig, der har sendt mig. Jeg har åbenbaret dig for dem og vil fortsætte med at åbenbare dig for dem, så at den kærlighed, du har for mig, må bo i deres hjerter, og at jeg må bo der også. Må det ske sådan.2

Kaldet
1) Johannes 15:16. 2) Markus 10:18-22. 3) Matthæus 16:24-25. 4) Matthæus 22:2-14, Markus 1:15, Johannes 15:19. 5) Johannes 6:44, 37. 6) Johannes 1:50. 7) Matthæus 7:13-14, Lukas 13:24.

Om at blive født anden gang
1) Johannes 3:7. 2) Johannes 3:3, 5. 3) Johannes 3:6, 8. 4) Matthæus 9:16-17. 5) Johannes 3:10, 12. 6) Johannes 3:17-18. 7) Johannes 11:25-26, 40. 8) Johannes 4:34, 6:29. 9) Lukas 15:11-32. 10) Matthæus 18:3, 11, 14. 11) Johannes 3:16, 11:26.

Disciple og tjenere
1) Matthæus 6:24. 2) Lukas 14:28-33. 3) Lukas 16:10-12. 4) Matthæus 10:16. 5) Markus 10:42-45, Johannes 13:17. 6) Johannes 8:31, Matthæus 23:2-12. 7) Matthæus 25:31-46. 8) Johannes 13:13-15.

Den største opgave
1) Lukas 9:60. 2) Lukas 10:2, 9:62. 3) Johannes 14:12, 12:26. 4) Matthæus 10:7-8. 5) Matthæus 12:30. 6) Lukas 10:5-7. 7) Johannes 13:20. 8) Matthæus 10:17-20, Johannes 15:20-21. 9) Johannes 15:22-25, Salme 35:19. 10) Lukas 12:49-53, Matthæus 10:21. 11) Matthæus 10:23, 14-15, Johannes 15:18. 12) Johannes 15:19. 13) Lukas 10:16, Matthæus 10:22. 14) Johannes 16:33.

Kristi bøn for sine disciple
1) 2) Johannes 17:1-26