Et sted til jer

Jeg tager af sted for at berede et sted for jer.1

Husk dette: Hvis jeg tager af sted for at berede et sted for jer, så vil jeg komme igen og tage jer med, så I kan være sammen med mig, så hvor jeg er, der skal I også være. Lad ikke jeres hjerte være ængsteligt: I skal tro på Gud og tro også på mig. I min Faders hus er der mange boliger, hvis det ikke var tilfældet, ville jeg have sagt jer det. Jeg må tage bort, men jeg kommer tilbage til jer. Hvis I virkelig elskede mig, så ville I glæde jer, for jeg tager til Faderen, for min Fader er større end mig.2

I skal ikke undre jer over, hvad jeg mener, når jeg siger: En kort tid og I skal ikke se mig, og ikke længe efter det, så skal I se mig igen. I vil græde og være bedrøvede, men verden vil glæde sig. I vil være sørgmodige, men jeres sorg skal vendes til glæde.3

Når en kvinde føder, har hun smerte og pine, men så snart hun har født barnet, glemmer hun smerterne, på grund af glæden over at et barn er født til verden. Et øjeblik oplever I sorg, men jeg skal se jer igen, og jeres hjerter vil glæde sig, og ingen vil være i stand til at tage jeres glæde fra jer.4

Løftet om Ånden

Det er Ånden, der har kraft til at give liv.1

Hvis I elsker mig, så hold mine bud. Så vil jeg bede Faderen om at give jer en anden Trøster til at være med jer for evigt. Han er sandhedens Ånd. Verden tager ikke imod ham, for den kan hverken se eller kende ham. Min I vil kende ham, for han vil bo hos jer og vil være i jer.2

Jeg vil ikke forlade jer uden trøst. Men nu er det nødvendigt for jer, at jeg tager bort, for hvis jeg ikke forlader jer, så vil Trøsteren, Helligånden, ikke komme til jer.

Hvis jeg tager bort, så vil jeg sende ham til jer. Når han er kommet, så vil han åbenbare for verden, hvad der er synd, og hvad der er retfærdighed og dom. Synd, at de ikke tror på mig, retfærdighed, at jeg går til min Fader, og I ikke skal se mig, dom, at denne verdens fyrstes onde magt er blevet splittet.

Jeg har meget mere at sige jer, men det kan I ikke forstå nu. Men når sandhedens Ånd er kommet, så vil han lede jer til hele sandheden, for han vil ikke tale sit eget, men alt hvad han hører, det vil han tale og vise jer, det der skal komme.3

Han vil prise mig og herliggøre mig ved at åbenbare min herlighed for jer. Husk! Al Faderens herlighed er også min. Det er derfor, jeg kan give dette løfte til jer: Ånden vil åbenbare min guddommelige natur for jer.4

Hvis dit barn beder dig om brød, vil du så give det en sten? Hvis dit barn beder dig om en fisk at spise, vil du så give en slange? Ville du give en skorpion til et barn, der bad om et æg? Hvis da I, som er jordiske, forstår at sørge for jeres børn, hvor meget mere vil så ikke jeres himmelske Fader give Helligånden til dem, der beder ham om det?5

Når Trøsteren, sandhedens Ånd, som jeg vil sende til jer fra Faderen, er kommet, så vil han vidne om mig og vil minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.6

En indbydelse til liv

Alle, der tror på Sønnen, vil få evigt liv.1

En rig mand planlagde en stor fest og indbød mange gæster. Da forberedelserne var til ende, sendte han sin tjener til dem, der var blevet inviteret, og sagde: "Kom, for nu er alt klart."

Men alle de, der var inviteret, begyndte at komme med undskyldninger.Den første sagde: "Jeg har lige købt et stykke jord, og jeg bliver nød til at se på det igen. Vil I have mig undskyldt." Den anden sagde: "Jeg har lige købt en flok kvæg, og jeg bliver nød til at tage ud og se på den. Vil I have mig undskyldt."

En tredje svarede: "Jeg er lige blevet gift og kan ikke deltage."

Til sidst da tjeneren vendte tilbage og rapporterede, hvad der var sket, befalede hans herre: Gå hurtigt ud på byens gader og hent de fattige, de lamme, de syge og de blinde."

Det gjorde tjeneren og vendte så tilbage og sagde: "Herre, jeg har gjort, som du befalede, og der er stadig plads ved bordet."

"Gå så," svarede den rige mand, "ud på landevejene og markerne og pres dem du møder til at komme, så mit bord bliver fyldt. For jeg siger dig, ingen af dem, der blev inviteret først, skal smage festmåltidet, som jeg har beredt dem."2

Enhver, der hører mit ord og tror på ham, som har sendt mig, vil få evigt liv og skal ikke fordømmes, men vil gå fra død til liv. Bliv ikke forbavset over dette, for tiden kommer, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører hans røst, skal leve. I deres grave, skal de døde høre hans røst, og blive vakt op, de, der har gjort godt, vil blive opvakt til nyt liv, og de, der har levet i synd, vil blive opvakt til fordømmelse.3

Dette er vejen til evigt liv: At kende den ene sande Gud og Jesus Kristus, der er sendt ned til jorden! Tag mit ord til hjerte. For så meget elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn til at dø, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes, men blive frelst og have evigt liv. Disse gode nyheder fra riget skal prædikes i hele verden, som et vidnesbyrd for alle nationer, og så kommer enden.4

Endetiden

Sandelig siger jeg jer: Denne generation skal ikke forgå, før alle disse ting er opfyldt.1

Der var en jordbesidder, der plantede en vingård, og på området byggede han en vinpresse. Han byggede et højt hegn omkring ejendommen og rejste et vagttårn. Så lejede han det hele ud til vindyrkere og rejste til et fjernt land. Da tiden for høsten nærmede sig, sendte ejeren sine tjenere til vindyrkerne for at hente hans andel af overskuddet. Men vindyrkerne mishandlede hans tjenere, slog en, dræbte en anden og drev en tredje bort med stenkast.

Endnu engang sendte ejeren tjenere for at opkræve hans andel, og selv om han sendte en større gruppe end første gang, så led de samme skæbne.

Til sidst sendte ejeren sin egen søn, idet han tænkte: "De vil i det mindste respektere min egen søn."

Men da vindyrkerne så sønnen nærme sig, så lavede de en sammensværgelse: "Dette er arvingen. Hvis vi slår ham ihjel, så vil arven være vores."

Så de tog ham og slæbte ham ud af vingården og dræbte ham. Jeg spørger jer: Når ejeren af denne vingård vender tilbage, hvad vil der så blive af disse vindyrkere?2

Mit folk, mit folk, du som slog profeterne ihjel og foragtede dem, der blev sendt til dig, hvor ofte ville jeg ikke have samlet jer, som en høne samler kyllingerne under sine vinger, og alligevel ville I ikke det! Se, jeres hus ligger øde, og I skal ikke se mig, før den tid kommer, da alle vil sige: "Velsignet være den, der kommer i Herrens navn."3

Hvis du bare havde vidst på denne din dag om den evige fred, der var indenfor din rækkevidde! Men nu er det skjult for dine øjne. Himlens kræfter rystes, og folks hjerter svigter dem af frygt, da de forventer den store nød, der kommer over jorden.4

Når endetiden kommer, og I ser ødelæggelsens vederstyggelighed, som profeten Daniel sagde, "stå på hellig grund," så er det tid for dem, der bor i byen til at flygte op i bjergene. Lad ingen, der er oppe på taget, spilde tiden med at løbe ind i huset efter noget, lad heller ikke dem, der arbejder på marken, vende hjem for at hente deres tøj. Ve dem, der venter barn i de dage! Bed til at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For der bliver stor nød, uden lige siden verdens begyndelse eller nogensinde siden. Hvis ikke disse dage blev afkortet, ville ingen overleve, men disse dage bliver forkortet for Guds udvalgte folks skyld.5

Dagen vil komme, hvor dine fjender vil grave skyttegrav rundt om dine mure og spærre dig inde på alle sider. De vil jævne dig med jorden og dine børn med dig og vil ikke lade sten på sten tilbage, al denne elendighed fordi du ikke opdagede, at Gud selv besøgte dig.6

Kan I se disse fantastiske tempelmure? Jeg siger jer, der skal ikke stå en sten tilbage af dem. Jerusalem vil blive trådt ned af hedningerne, indtil hedningernes tid er fuldendt.7

Når I hører om krig og larm af ødelæggelse, så tab ikke modet af frygt, for disse ting må først ske, det er endnu ikke enden. Nation vil rejse sig mod nation, og rige mod rige. Frygtelige syn og store tegn vil ske på himlen. Der vil være tegn i solen og månen og stjernerne. Der vil være stor nød blandt nationerne på jorden og forvirring, brølende som havets mægtige bølger. Der vil blive stigende hungersnød og pest og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på nøden. Fordi synden strømmer over, vil manges kærlighed blive kold.8

I vil blive forrådt og dømt til at dø og hadet af alle nationer for mit navns skyld. Men våg og bed altid, at I må regnes for værdige til at undslippe alt dette, der vil ske, og så en dag stå foran Messias, Menneskesønnen.9

Lær hvad figentræet kan lære dig. Når grenene fyldes af saft og sætter løv, så ved I at sommeren er nær. Intet menneske kender den præcise dag og time for Messias genkomst, ikke engang himlens engle, men kun min Fader. Men når I ser alle disse ting begynde at ske, så ved I, at dagen nærmer sig.10

Genkomsten

Våg derfor, for I ved ikke, hvilken time jeres Herre vil komme.1

Tag jer i agt, at intet menneske skal bedrage jer, for i endetiden vil mange komme og bruge mit navn og sige: "Jeg er Kristus," og de vil bedrage mange. Falske profeter vil opstå, og de vil også føre mange til at tro deres løgne.2

Tro dem ikke, når de fortæller jer: "Her er en som Kristus, eller der er en slags Kristus her." For der vil dukke mange falske Kristus´er op og falske profeter, der vil vise mange mærkelige tegn og undere. Selv de retfærdige vil blive bedraget.

Hvis de siger: "Se, han er i ørkenen," så løb ikke ud for at se efter mig, eller hvis de siger: "Han er på et hemmeligt sted, som kun jeg ved," tro dem ikke. For som lynet farer over himlen og oplyser himlen fra øst til vest, sådan bliver det med Menneskesønnens komme.3

I endetiden vil Menneskesønnens vise sig på himlene og få jordens nationer til at bæve, for de skal se Messias, Menneskesønnen, komme med kraft og stor herlighed, og de skal se Menneskesønnen, der sidder ved den levende Guds højre hånd, vende tilbage på himmelens skyer. Han vil sende sine engle ud med en trompets høje lyd, og de vil samle de udvalgte fra de fire vinde, fra de fjerneste ender fra himmel og jord, og belønne enhver efter sine gerninger.4

Som det var i Noahs dage, sådan vil det blive ved Menneskesønnens komme. I de dage, der gik forud for den store oversvømmelse, spiste og drak de, blev gift og gav til ægte, og festede bekymringsløst, lige til den dag Noah gik ind i arken. De ignorerede advarslerne om den kommende oversvømmelse.5

Sådan var det i Lots dage. De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede. Men den dag Lot forlod Sodoma, regnede det med ild og svovl fra himlen og ødelagde dem alle. Sådan bliver det, den dag Menneskesønnen åbenbares.6

Lad ikke dit hjerte overvældes af jagten på jordisk fornøjelse, udsvævelser eller bekymringer for livet. Lad ikke min tilbagevenden finde jer uforberedte, for som en fælde, der klapper, vil den pludselig komme for alle, der bor på jorden.7

To vil arbejde på marken. En tages med, den anden lades tilbage. To kvinder vil male på kværnen. En tages med, den anden lades tilbage. Våg derfor, for I ved ikke i hvilken time, jeres herre vender tilbage. Men I skal vide, at hvis dem i huset havde vidst hvilken time, tyven planlagde at bryde ind, så ville de være blevet oppe og vente og ville ikke have ladet deres hus blive røvet.

Jeg kan forsikre jer om, at mange profeter og konger har ønsket at se de ting, I nu ser, men havde ikke anledning til at se det, og høre de ting, som I nu hører, og havde ikke mulighed for at høre det, men I har set alle disse profetier gå i opfyldelse.

Bered jeres hjerter, for i den time, I mindst venter det, kommer Menneskesønnen.8

Lyt til historien om brudepigerne, der gik ud for at møde brudgommen, for at oplyse vejen han skulle komme. Denne gruppe bestod af fem vise og fem dumme kvinder. De dumme tog deres lamper, men ingen ekstra olie, mens de vise tog olie med til deres lamper. Da brudgommens komme blev forsinket, begyndte de at blive trætte og faldt i søvn.

Så ved midnat lød der et råb: "Se, brudgommen kommer! Det er tid til at gå ham i møde."

Brudepigerne stod hurtigt op og begyndte at klargøre deres lamper. De dumme sagde til de vise: "Giv os noget af jeres ekstra olie, for alle vores lamper er brændt ud."

"Det kan vi ikke," svarede de vise, "for der er ikke olie nok til os begge. Væk hurtigt dem der sælger olie og køb noget selv."

Men mens de var ude og søgte efter olie kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham til bryllupsfesten, og døren blev lukket.

Ret lang tid senere vendte de andre brudepiger tilbage og begyndte at råbe: "Herre, Herre, luk os ind."

Men han svarede og sagde: "Jeg siger jer, jeg ved ikke, hvem I er."9

Velsignede er de tjenere, som Herren, når han kommer, finder rede og spejdende efter hans komme, om han så skulle komme midt om natten eller ved daggry. Jeg siger jer, han vil tage festtøjet på og indbyde sådanne tjenere til at sætte sig til bord med ham, han vil selv rejse sig fra bordet og servere for dem, som for ærede gæster!10

Så vær beredt og våg, for I ved ikke hvilken dag eller time Menneskesønnen vender tilbage. Lev jeres liv i beredskab, med jeres lys klart skinnende, som de tjenere der venter ved døren, lyttende efter Herrens banken, som vil være rede og fulde af forventning, når han vender tilbage.11

Det er nemmere for himmel og jord at forgå, end at bare en lille smule af disse ord skulle svigte.12

Denne generation
1) Markus 8:38. 2) Matthæus 12:39-42. 3) Matthæus 11:16-19. 4) Matthæus 12:34. 5) Matthæus 16:2-3. 6) Matthæus 11:28-30. 7) Matthæus 19:28.

Et sted til jer
1) Johannes 14:2. 2) Johannes 14:1-3. 3) Johannes 16:19-20. 4) Johannes 16:21-22.

Løftet om Ånden
1) Johannes 6:63. 2) Johannes 14:15-17. 3) Johannes 14:18, 16:7-13. 4) Johannes 16:14-15. 5) Lukas 11:11-13. 6) Johannes 15:26, 14:26.

En indbydelse til liv
1) Johannes 3:16. 2) Lukas 14:16-24. 3) Johannes 5:24-25, 28-29. 4) Johannes 17:3, 3:16, Matthæus 24:14.

Endetiden
1) Matthæus 24:34. 2) Matthæus 21:33-39. 3) Lukas 13:34-35. 4) Lukas 19:42, 21:26. 5) Matthæus 24:16-22. 6) Lukas 19:43-44. 7) Matthæus 24:2, Lukas 21:24. 8) Lukas 21:9-11, 25, Matthæus 24:7-8, 12. 9) Matthæus 24:9, Lukas 21:36. 10) Matthæus 24:32-33, 36.

Genkomsten
1) Matthæus 24:42. 2) Matthæus 24:4-5, 11. 3) Matthæus 24:23-27. 4) Matthæus 24:30-31, 26:24, 16:27. 5) Matthæus 24:37-39. 6) Lukas 17:28-30. 7) Lukas 21:34-35. 8) Lukas 10:24, Matthæus 24:40-44. 9) Matthæus 25:1-12. 10) Lukas 12:37-38. 11) Matthæus 25:13, Lukas 12:36-37. 12) Lukas 16:17.